Gudstjeneste Louise Buch Jensen
2 februar 2025 kl.10:30
4.søndag efter HTK Kyndelmisse
Midtvejs mellem vintersolhverv og forårsjævndøgn. Ofte har man holdt fest på denne dag, der betragtes som vinterens vendepunkt. I kirkerne blev lysene indviet ved kyndelmisse, og man mindedes Jesu fremstilling i Jerusalems tempel.
Ved gudstjenesten søndag d. 2. februar medvirker Annemette Pødenphandt. Hun debuterede som sopran fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2016. Hun favner et alsidigt repertoire, som spænder fra den tidlige til helt ny musik. I 2020 blev hun nomineret til årets operasanger af Cph Culture for sin rolle som Elle i Ylva Kihlbergs opsætning af Poulencs “La Voix Humaine”. Gennem hele sin sangkarriere har Annemette Pødenphandt udforsket andre vokale udtryk end det klassiske klangideal, bl.a. i folkemusik, eksperimenterende teater og improviseret musik.
Efter gudstjenesten vil der være frokost i menighedshuset. Deltagelse er gratis og kræver ikke tilmelding.