Pinsevindue

Fortolkning af pinsevindue

I vinduets to fag ses ansigterne af de 12 apostle, svarende til altertavlens fodstykke, hvor apostlene også er afbildede her med Kristus Jesus i midten.


Ligesom på altertavlens fodstykke er hver apostel udstyret med sit kendetegn. Det kan være et marterredskab, som den enkelte apostel blev slået ihjel med eller et symbol, der hentyder til noget apostlen er særlig kendt for.


Ovenover hver apostel ses en dråbeformet flamme. I apostlenes Gerninger kap. 2 fortælles det, at Helligånden viste sig som ildtunger og satte sig over apostlene, så de blev i stand til at forkynde evangeliet på alverdens forskellige sprog.