Du er her: Home

Babysalmesang

Nyt hold for forældre/bedsteforældre og børn ca. 2-10 mdr. begynder den torsdag den 25. oktober 2018.

Vi mødes i kirken kl. 10, hvor vi synger sange og salmer, ledsaget af fagter og enkle dansetrin. Bagefter er der kaffe og kage i menighedshuset. Alle kan være med - ingen særlige sangtalenter kræves! Det er gratis at deltage og du er velkommen til en prøvegang.

Læs mere: Baby-salmesang

Ønskekoncert

Kom og foreslå dine yndlingssange! Onsdag d. 31. oktober kl. 10 sidder Lene Søndergaard klar ved klaveret i menighedshuset, når vi i Spil dansk-ugen sætter fokus på danske sange fra højskolesangbogen. Vi tager en kaffepause undervejs.

 

Allehelgensdag

Søndag d. 4. november er det allehelgensdag, hvor vi mindes vore døde. Efter gudstjenesten kl. 16 drikker vi kaffe sammen i kirkens tårnrum, og så vil der være mulighed for at sætte tændte lys på gravstederne.

Kirken har lys til alle fremmødte.

Adventsmøde med væver Anne Rydahl

Onsdag d. 5. december kl. 10 vil Anne Rydahl præsentere sit seneste værk: Højby kirkes nye, røde messehagel, og hun vil fortælle om sit liv som væver. Anne viser lysbilleder undervejs, og der serveres kaffe.

Julekoncert

Sæt allerede nu kryds i kalenderen: Mandag d. 10. december kl. 19 er der julekoncert i kirken med Laura Arensbak Kjærgaard. Laura har givet mange koncerter i Danmark, siden hun i 2008 blev nr. 2 i X-faktor. Hun er særligt glad for at synge gospel, og hun gør det med energi, indlevelse og et humør, der smitter helt ned på bagerste bænkerække.

Billetter til koncerten koster 100 kr. og kan købes i Højby brugs fra d. 10. november.

Tesedør

I 1517 gjorde Luther op med afladshandlen i sine berømte 95 teser. Hvad kunne du tænke dig at sætte på dagsordenen i folkekirken 2017?

Trænger kirken igen til at komme tilbage på sporet? Er der noget, som burde ændres i kirke eller samfund? Skriv din egen tese og slå den op her på folkekirkens tesedør

Hvad er Sjælesorg?

Sjælesorg.nu er folkekirkens tilbud om en fortrolig samtale eller chat med en præst på nettet. Sjælesorg betyder omsorg for sjælen. Sjælesorg er en gratis fortrolig samtale med en præst.

På sjælesorg.nu kan du chatte over nettet med en præst om eksistentielle temaer, tab, sorg, mobning, kærlighed, om tvivl og tro. Eller om brud efter skilsmisse, ensomhed, præstations- og eksamensangst eller følelsen af ikke at være god nok eller svære personlige valg.

Læs mere: Sjælesorg på nettet

Side 2 ud af 3

Højby Kirke fotoalbum

Free business joomla templates