Du er her: HomeArrangementer i kirkenMinikonfirmander
Bookmark and Share

Minikonfirmander

I 2017 har vi igen haft den store fornøjelse af at have minikonfirmander. Fem fredag eftermiddage har Louise, Lisan og minikonfirmander hygget sig sammen.

Der er arbejdet med symboler. Vi gik på kirkegården og fandt symboler på gravstenene og ledte efter kors i kirken. Det tomme kors er et symbol på opstandelsen. Børnene lavede selv et kors i krympeplast til at hænge om halsen eller på skoletasken.

Vi var en tur i kirketårnet og så blandt andet kirkens ældste klokke, som snart er 500 år. Vi hørte om dåben, hvor vi fik navn og blev Guds børn. Børnene fik et kort med deres navns betydning.

Vi hørte om, hvordan Jesus spiste sammen med alle slags mennesker - alle var velkomne - og om det sidste måltid, han spise sammen med sine venner. Hvor han sagde, at brød og vin var hans legeme og blod. Vi hørte om nadver i kirken og så kirkens altersølv. Minikonfirmanderne lavde en nøglering (med pixels) med et symbol på, at de er en del af fællesskabet.

Til slut havde vi om Påskens helligdage og malede billeder af påskens begivenheder.

Det har været nogle gode eftermiddage!

Højby Kirke fotoalbum

Free business joomla templates